Det er ikke så tit jeg laver kager til mænd, og jeg var lidt i tvivl om jeg mon nu ville få lavet den for "tøset". Jeg havde fået at vide at den ikke skulle være alt for spraglet eller pyntet, så det var jo lige med at finde en balance mellem simpelt og stadig pænt. Jeg valgte at lave den en lys blå (kan ikke rigtig ses på billedet) og så sort og så en hvid anemone og "navneskilt". Jeg forsøgte at gå efter det elegante look og brugt min cricut til at lave snirklerne. Kagen var helt klassisk med lyse lagkagebunde og så en hinbærmousse og en chokoladecreme. Til 10 pers.
søndag den 11. marts 2012
Dinokage
Vi var inviteret til min mands nevøs 10 års fødselsdag i Dinos legeland og jeg skulle levere kagen, som jo selvfølgelig skulle være med dinoer. Jeg fik lyst til at lege lidt med min Cricut, så den har skåret dinoerne ud for mig, og for en gang skyld, så synes jeg faktisk det var rimelig nemt at få maskine og fondant til at arbejde sammen. Og jeg beklager virkelig billedkvaliteten, havde glemt at tage billeder af kagen hjemmefra, så det blev klaret med mobilen.
fredag den 2. marts 2012
Logokage
Så har jeg været igang igen og denne gang er det en kage til en der havde jubilæum i ja... Gambro. Så der skulle både være logo på og noget der var karakteristisk for det vedkommende arbejder med. Kagen er en chocolate mudcake og så lagt sammen med limecreme, jeg brugte en opskrift fra kagekonen til selve kagen og nu fik jeg så ikke selv mulighed for at smage den, men den så lækker ud og tilbagemeldingerne lød på at den var lækker, så den opskrift skal helt sikkert prøves igen til eget forbrug.
mandag den 13. februar 2012
Roser og orkideer
Jeg er helt stolt af mig selv - for det som jeg længe har villet lave, men ikke helt turde kaste mig ud i, ja det fik jeg gjort og jeg blev rimelig godt tilfreds med resultatet. Vi snakker her om kunsten at lave sukkerblomster, og de få gange jeg har prøvet at lave roser, er det gået ok, men ikke blevet rigtig godt, men denne gang havde jeg viljen og tålmodigheden. Og det skyldes alt sammen at min moster, der bliver 70 i dag, gerne ville have en kage til hendes fest og den skulle være med lyserøde roser og hvide orkideer med gult i. Og hun må jo have troet på at jeg kunne, for jeg synes da selv det var lidt af en udfordring, men jeg tog kampen op - heldigvis.
Jeg købte en udstikker til bladene på orkideen, men hold da op, hvor er der lang vej fra man har stukket formen på bladene ud og så til de rent faktisk ligner en blomst. Der er utroligt meget arbejde i at bearbejde bladene så de ser livagtige ud og så få dem sat på en blostertråd og til sidst samle alle delene.
Jeg manglede lidt en "how to" video undervejs eller noget andet hjælp, så måske skal jeg selv forsøge mig med en how to guide, når nu jeg er blevet lidt bedre til at lave de der orkideer.
Selve kagen er til 30 pers. og fyldt med limemousse og chokoladeganache, den er også smurt op med chokoladeganache og overtrukket med fondant. Pyntet med små sløjfebånd, både på kagen og kagefadet.

onsdag den 4. januar 2012
Krible Krable
Min søn William blev 3 år her i december og det eneste han blev ved med at sige han ville have når gæsterne kom, ja det var en edderkoppe-kage. Altså ikke Spiderman, men rigtige edderkopper, så derfor fandt jeg på disse små kryb. Trods det enkle design, så tog de faktisk lang tid at lave, dette grundet flere ting. Dels så er de pyntet med Ultimate chocolate frosting som er sprøjtet ud med en græstylle, og der skal dæleme nogle kræfter til, for frostingen skulle jo også gerne være stiv nok til at stå op, så det lignede rigtig pels, eller hvad sådan nogle kryb nu er behåret med. Dels så skulle de jo have det rette antal ben for en edderkop, så der skulle godt nok bruges meget colasnøre og så skulle de jo også gerne stritte i den rigtige retning, benene altså, så det tog også noget tid.
William selv hjalp med at sætte øjnene på - derfor det lidt uens look hos nogle af de små banditter.
Men kagerne smagte fantastisk det er lavet efter en opskrift, jeg har set her: http://www.annetteskager.com/2010/04/chokolade-cupcakes-med-ultimate.html
Pizza a la banankage
Min mands søn Magnus blev 10 år i december, og i den anledning havde jeg lavet denne surprice til ham. En banankage med chokoladestykker i og pyntet som en pizza. Vi bildte ham ind at vi havde tabt den rigtige fødselsdagskagen og havde købt en pizza i stedet og det gik først op for ham da gæsterne spiste af kagen, at det i virkeligheden slet ikke var en pizza men en kage, hi hi.....
Tomatsaucen er lavet af vanillesmørcreme med rød farve. Underneden havde jeg smurt med et lag smeltet chokoldade og ladet køle helt af inden smørcremen kom på. Pynten er lavet af hhv. marcipan og fondant. "osten" er lavet af revet hvid chokolade. Til slut kom kagen 2 min. under grill inde i ovnen, for at gøre "saucen" mere flydende og smelte "osten", så pizzaen blev mere autentisk at se på. Og hele ideen er tyvstjålet fra noordinarycake.blogspot.com som har lavet en super fin en af slagsen - tak for ideen :-)

søndag den 20. november 2011
Sygeplejeuniformskage
I anledning af en lille undervisningsseance på arbejdet havde jeg lavet en kage til mine kolleger. Det blev til en sygeplejeuniform med tilhørende piller, blodprøveglas, plastre m.m. Ang. navneskiltet så hedder hun fr. Uth fordi undervisningen omhandlede Utilsigtede Hændelse (UTH). Kagen var en chokoladekage med et lag fyld af skovbærmousse.
Abonner på:
Opslag (Atom)