søndag den 6. maj 2012

Afskedskage

Har ikke haft tid eller overskud til at uploade det her billede før nu selvom det er fra sidste uge, havde lige et halvmarathon jeg skulle have overstået først...Men her kommer så billeder af en kage til en rigtig god kollega som er gået på efterløn. Fik selvfølgelig ikke lige taget billeder før jeg havde pakket den ind i celofan.
Det kagen skal illustrere er at vi som sygeplejersker på afdelingen er temmelig frustrerede over han rejser, fordi han altid er den vi ringer til når vi har problemer med dialysemaskinerne, depotvarer eller har et problem der skal løses. Selve kagen forestiller en dialysemaskine og er lavet af chokoladekage lagt sammen med UCF. Den er stablet i 4 lag og blev temmelig tung :-) Det er sjovt som jeg bliver mere og mere glad for at prøve kræfter med at modellere figurer, det er en udfordring at få dem til at få ansigtsudtryk osv.

1 kommentar:

  1. Hvor er det godt fundet på og sikke en masse fine detaljer du har fået med, både på dialysemaskine og personer... Specielt den "blå mand" der altid kom og hjalp til... De bedste hilsner Gert Marvin

    SvarSlet